Hvad man skal huske ved en begravelse

Livet varer ikke evigt. Det ved man. Mennesker bliver født, lever og dør på et – heldigvis ikke kendt – tidspunkt, og det må man derfor forholde sig til. Når et menneske bliver født, holder man ofte dåbsfest eller navngivningsfest til ære for det nye, lille menneske, senere fødselsdage, måske konfirmation, bryllup og endelig da også begravelse efter et dødsfald.

Men selvom man ved, at livet ikke varer evigt, og at vi alle skal dø på et eller andet tidspunkt, er det nok svært at være forberedt, før tiden kommer. Og heldigvis for det!

Der er flere ting ved et dødsfald, der skal ordnes. Først skal man finde ud af, om der er blevet lavet et testamente. Det skal i så fald tages i brug, så alle ejendele og penge fordeles efter det.

Hvis der ikke er skrevet et testamente, må de efterladte tage til dødsboet, om det så er i Aalborg eller København, og herfra fordele alle tingene eller sælge hele dødsboet.
Og så skal man tage sig af begravelsen.

Begravelse

Når man skal begrave en død i Danmark, uanset om det er i Aalborg eller København, holder man ofte en bisættelse i kirken, som fungerer som en afskedsceremoni. Her bliver der sunget nogle sange, som regel er det salmer, der bliver smidt jord på kisten, og kisten bæres ud.

Efter den begravelse sænkes kisten eller urnen i jorden på et gravsted.

Nogle vælger i testamentet at skrive, hvorvidt man ønsker at blive brændt og blive begravet i en urne, eller ikke at blive brændt og blive begravet i en kiste. Ellers vælger familien, hvordan det skal foregå både under og efter begravelsen.

Til sidst efter en begravelse er det normalt i både Aalborg og København at holde gravøl, hvor de efterladte samles og snakker sammen om de gode minder. Ordet gravøl stammer fra en tid, hvor man efter en begravelse drak øl, men i dag er det ikke en fast tradition at drikke øl til gravøl.