Hvis du gerne vil bruge din sommerferie på en lidt alternativ måde i år men stadig slappe af, så skal du overveje at tage på bondegårdsferie. Bondegårdsferie vinder nemlig frem, og det er med god grund. Du kan nyde det gode vejr, dyrene og være i et med naturen – what’s not to like?
Alt det praktiske
Når du tager på bondegårdsferie i Danmark, kommer du til at bo på en dansk bondegård. Der findes flere bondegårde rundt omkring i Danmark, som modtager feriegæster.
Bondegårdsferier er mest populære, når vejret er varmt. Det er normaltvist i foråret og sommeren. Her går dyrene nemlig også på græs, og der kan være flere ting at tage sig til. Flere og flere danske bondegårde er dog begyndt at holde åbent hele året rundt. Det kan bestemt også være hyggeligt og lærerigt at besøge en bondegård, når det er efterår eller vinter.
Du bestemmer selv længden på din bondegårdsferie. Du kan sagtens vælge bare at tage afsted en weekend, men du kan bestemt også tage afsted i længere tid. Det kan for eksempel være en uge på sommerferie. Det er en rigtig afslappende måde at holde ferie på, hvis I gerne vil blive indenfor Danmarks grænser.
Det laver man på bondegårdsferie
Forskellige bondegårde tilbyder forskellige aktiviteter. Der er dog rigtig mange aktiviteter, som går igen, og som I kan forvente at kunne deltage i hos alle bondegårde. Det er helt op til jer selv, hvor mange og hvilke aktiviteter I vil deltage i. Det er jo trods alt jeres ferie.
I kan for eksempel bruge dagen sammen med dyrene. Det kan være alt fra køer til heste. I vil ofte have mulighed for at klappe dem og nusse med dem. Mange bondegårde tilbyder også, at I kan følge med landmanden, når dyrene skal fodres. Det giver et rigtig godt indblik i, hvordan dagligdagen forløber på en bondegård.
Derudover er der ofte god mulighed for at gå en masse ture i den danske natur og plukke bær. I kan også ofte finde en bålplads og legeplads til børnene. Det er altså en ferietype, som har aktiviteter til både børn og voksne.
Når I tager på bondegårdsferie med forplejning, kan I desuden forvente at få serveret rigtig lækker mad. Den er ofte lokal og kommer fra gården. Nyd for eksempel gårdens kød eller lækre, danske kartofler. Hvis I tager til en økologisk gård, vil alt maden selvfølgelig være økologisk.