På en af vores sommerferier endte vi på et tidspunkt med et ophold i Hannover – godt nok et ganske ufrivilligt et af slagsen, men da bilen efter vi var kommet af biltoget i Hildesheim havde givet et par ret høje klonklyde fra sig, turde vi ikke køre længere. Bilen blev kørt på værksted i Hannover, og så begyndte ventetiden for os. Vi havde ingen anelse om, hvad der kunne være galt med bilen, så vi vidste ingenting om, hvornår vi kunne komme videre.
Aftalen blev, at vi skulle vende tilbage til værkstedet om nogle timer. Børnene havde set en Mac Donalds ikke langt fra værkstedet, så vi besluttede at gå hen til den og slå nogle timer ihjel der. Hannover var bagende hed den formiddag, så vi havde ikke lyst til at gå alt for meget rundt. Mens vi gik lod vi mærke til, hvor meget affald, der er smidt i gaderne – noget vi også havde bemærket, da vi kom af toget i Hildesheim. Måske er vi godt vant i Danmark på det punkt? Der er sat flere skraldespande op og måske også flere, som rydder op efter os både i byen og naturen. Og så kan det ikke udelukkes, at der er en forskel i mentaliteten – tænker danskere mere grønt og miljørigtigt?
Mens vi gik lod jeg også mærke til store annoncer for dyreparken i Hannover. Det kunne være en oplagt mulighed, hvis det viste sig, at vi også skulle bruge morgendagen i Hannover. Hele familien er vilde med dyreparker, hvor der som oftest følger gode legepladser med. Planen var klar. Vi kunne lige så godt få det bedste ud af situationen.
Vi nåede dog aldrig i dyreparken. Beskeden fra værkstedet var, at de havde afmonteret vores håndbremse, da den i værste fald kunne blokere, men at vi nu sikkert kunne fortsætte ferien. Lidt forsinket gik turen nu hjem til Danmark.