Der er to ting, som virkeligt kan gøre mig meget gal hver lørdag formiddag, når jeg går på torvet for at købe friske grøntsager. Det første er, at folk ikke ved, hvordan de skal administrere deres indkøbsvogn. Du ved de her net, som man trækker efter sig. Ligesom en kabinekuffert.
Ond parkering
Det andet er, at folk parkerer alle vegne. Ja. Deres biler skal helst stilles lige foran indgangen til butikken. Det betyder, at de bliver parkeret på kørestolsramper på hjørner, i fodgængerfelter – ja overalt. Og det gør mig virkeligt sur. For det første: Som fodgænger kan man ikke komme frem. Der er biler overalt. Nu er jeg heldigvis et almindeligt menneske uden nogle former for særlige behov. Men tænk nu, hvis jeg på et tidspunkt er nødt til at blive i en kørestol. Hvordan skulle jeg kunne komme på torvet. Jeg kan jo ikke hoppe over biler. Jeg kan heller ikke komme ned fra fortovet, medmindre jeg har plads og en transportabel rampe til kørestole. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg kunne finde på at gøre, hvis jeg var i den situation, at jeg er nødt til at bruge en rollator.
Tænk hvis det var dig selv
Det må være forfærdeligt at være kvinde med et lille barn i klapvogn. Hun kan jo heller ikke komme frem. Man løfter jo ikke bare lige barnevognen og tipper den over bilen. Jeg er virkelig så gal. Og det er stressende. Også for bilejerne. Det må det bare være. De ved jo godt, at de gør noget ulovligt. De ved godt, at de er hensynsløse. Men de gør det alligevel. Æsler.
Sig mig lige en ting: Hvor er færdselspolitiet? De må da indse, at hvis de skrev nogle flere bøder ud, så ville kommunen da få penge ind til at kunne bygge nogle fornuftige parkeringshuse, som bilisterne kunne bruge i stedet for ramperne eller hjørnerne. Eller fodgængerfelterne.