Egentlig er jeg ret godt til at lave mad. Men det er sjældent, at jeg gør det. Det er kedeligt at lave mad til sig selv. Især når man ikke har nogen at nyde den gode smag og umami med. Men sådan er det. Min situation ændrede sig brat, da min mand ville skilles. Jeg blev alene.
Tilbage på sporet
Nu efter godt 2 år er jeg ved at finde mig selv igen. Skilsmissen tog hårdt på mig. Men nu er jeg ved at finde en ny vennekreds. Jeg er flyttet og har skabt mig et nyt liv. Og en af de næste skridt, som jeg skal igennem, er, at jeg skal vende tilbage til at være meget mere social, end jeg har været i de sidste to år. Og det betyder, at jeg skal have fundet mine stegepander frem igen. Jeg har nemlig besluttet, at jeg skal invitere nogle af de nye venner, jeg har fået til middag. Ofte. Mindst en gang om måneden. Helst to gange.
Det behøver ikke at være store, fine og eksklusive middage, jeg inviterer dem til. Næh, det kan såmænd bare være, at jeg inviterer dem til eftermiddagskaffe med pandekager eller hjemmebag. Bare at de kommer og nyder maden eller kagerne sammen med mig, og vi får en god snak om det, som vi har til fælles.
Mine elskede gryder
Andre gange kan det godt være en større gourmet middag, jeg vil invitere dem til. Jeg skal bare lige finde tilbage til mine yndlingsopskrifter og mine gryder igen. Det tager lidt tid. Fx så ville jeg lave en gryderet til mig selv forleden dag. Stroganoff. Men det mislykkedes totalt for mig. Jeg havde ellers købt lækkert oksekød og nogle helt friske svampe. Men jeg fik vist puttet for meget paprika i. Det blev uspiseligt. Og gryden var helt sort i bunden, fordi paprikaen var brændt af. Det handler med andre ord om, at jeg lige skal genopfriske teknikkerne. Jeg plejede da at lave en vidunderlig Stroganoff.
Heldigvis har jeg stadig noget af kødet, jeg købte i min fryser. Jeg har tænkt mig at give det en chance mere. Hvis det ikke lykkes denne gang, så må jeg finde på noget andet at stemple som en af mine yndlingsopskrifter. Når jeg har fundet tilbage til teknikkerne, så inviterer jeg gæster. Som sagt mindst en gang om måneden eller flere. Og jeg starter med maden. Bagværk og konditori kan komme senere. Jeg har ikke den helt store, søde tand. Og når folk først er mætte efter en lækker middag, så er de vist ikke så kræsne. Så en købt kage kan godt gå an til kaffen bagefter middagen. Bare cognacen er god!
Kan ikke vente
Det bliver godt. Altså at få genoplivet mit sociale liv. Jeg tænker, at jeg også skal sørge for at kunne servere middagene på noget elegant stel. Og vinene, som skal ledsage maden, skal da også hældes i smukke glas. Uh, det går op for mig, at jeg har et stort projekt i gang. Jeg er jo nødt til at købe en del nye ting. Fx glas. Jeg ejer ikke et sæt pæne rødvinsglas.