De grinte ad dig her til morgen. Da du trådte ind på kontoret med armen i slyngen. En af kollegaerne sagde noget spydigt om, at du sikkert har fået en tennisalbue. Alle ved jo, at du spiller tennis med en lidenskab, som mange i virkeligheden misunder dig for. Du svarede igen med et halvsødt smil og et halvsurt ”Tø hø meget sjovt.” Du satte dig ved skrivebordet og begyndte at taste på laptoppens tastatur med venstre hånd. Det gik langsomt. Imens kunne du godt mærke den lidt flade stemning på kontoret. Ham, der havde nævnt noget om tennisalbuer, sad bøjet og meget koncentreret over en opgave. Du lod dem være. Var godt sur over, at de bare udtaler sig – uden at vide, hvad de taler om. Du har ikke en tennisalbue. Du er ved at udvikle en ret alvorlig arbejdsskade, og hvis du ikke holder armen i ro, så kan der komme komplikationer, der kræver meget tid og tålmodighed. Bare fordi du spiller tennis, så skal du åbenbart sættes i bås som ’ham, der har tennisalbue’.
Hvad er en tennisalbue?
Timerne går, og du er faktisk ret sur. Du beslutter dog at lade surheden vige. Du vil forsøge at forklare dine kollegaer, hvad der i virkeligheden er galt. De skulle nødigt ende i den samme situation, som du er havnet i. I frokostpausen beder du så alle om lige at høre efter i fem minutter: Du forklarer dem, at, kendetegnet ved en tennisalbue er ikke, at man spiller tennis, eller bare har ondt i armen omkring albuen. En tennisalbue – læs her – kendetegnes ved, at der er stærke smerter på ydersiden af armen. Smerten kan strække sig fra albuen op eller ned ad armen. De smerter, som du har, sidder på armens inderside og underside. Og det kaldes for en alvorlig inflammation af hele det fine system af sener, væv og muskler, der sidder i armen. Inflammationen er fremkaldt af to ting: Dårlig arbejdsstilling (underarmen har ikke været, holdt i korrekt højde over tastaturet) og kulde.
Smertefuldt som bare pokker
Du forklarer dine kollegaer, at det bestemt ikke er sjovt at vågne en nat med kramper i armen, fordi smerterne er så stærke. Og du forklarer dem, at du næsten har været ude i et pillemisbrug med smertestillende midler. Så du vil gerne frabede dig spydige bemærkninger om tennisalbuer. Du forklarer kollegaerne, at de skal være opmærksomme på, hvordan de selv sidder foran skærmene. Du beder dem om at holde jævnlige pauser, så deres muskelsæt i armene (og ryggen, nakken mv) kan få en pause i ny og næ. Det er ikke sjovt at have så stærke smerter.
EN fantastisk klinik
Det bliver næsten en opsang til kollegaerne. Men du kan se, at de lytter. Og du kan se, at de tænker efter endnu en gang. Det her med at ignorere smerter er en fejl. Vi fremstår, måske som små, tapre helte, men det ender med alvorlige problemer. Enten næsten invaliderende eller i muligt misbrug. Din tennisalbue, som ikke er en tennisalbue, blev en god indgang til at få talt med kollegaerne om arbejdsforhold og om, at man ikke bare skal finde sig i smerter. Og du lærte en fantastisk fysioterapi-klinik at kende i samme ombæring: Copenhagen Physio.